Tinnitus

Tværfagligt Gruppeterapeutisk Forløb i Tinnitus håndtering efteråret 2024

Hvis du føler dig i krise grundet tinnitus, så kunne dette Tværfaglige Gruppeterapeutiske forløb måske være noget for dig. Det Tværfaglige Gruppeterapeutiske Forløb er udviklet og afholdes af fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen og af psykolog Anne-Mette Mohr. Forløbet er støttet af Fonden for Bedre Hørelse.

Praktiske informationer findes på dette link til psykolog Anne-Mette Mohrs hjemmeside: https://annemettemohr.dk/tvaerfagligt-gruppeterapeutisk-forloeb-i-tinnitus-haandtering-efteraaret-2024

Hvad er tinnitus? 

Tinnitus er lyd for det indre øre, som andre ikke kan høre. Der er mange teorier om, hvad tinnitus egentlig er. Man ved, at der som oftest er forbundet et høretab med tinnitus, som fx aldersbetinget høretab eller en støjskade. Men tinnitus kan også optræde i forbindelse med øresygdomme, fx Ménières sygdom, hjernerystelse eller ved whiplash (piskesmæld). 

Formodentlig er det, personen med tinnitus hører, den aktivitet, som foregår i hørenerven. Billedlig talt kan man forstille sig det på følgende måde. Hørenerven består af celler, som “kommunikerer” med hinanden, når de transporterer lyd gennem hørenerven fra omgivelserne via øregangen, trommehinden, mellemøret, indre øre og videre op til hørecentret, som befinder sig i hjernebarken. Når hørenervens celler ikke “fodres” med lyd, fx fordi personen befinder sig i stille omgivelser, nedsættes cellernes kommunikationsaktivitet, men den stopper ikke helt. Cellerne kører i “tomgang”, og denne tomgang – som altså er tinnitus –  er ikke helt lydløs. Hvis man virkelig lytter efter, når man er i stille omgivelser, vil langt de fleste høre en susen eller en svag hylen. Det, som man hører, er den spontane aktivitet i hørenerven, altså hørenervens celler, der står og i deres tomgang “puffer” lidt til hinanden. Når man befinder sig i omgivelser, hvor der er lyde, ensrettes aktivitet i hørenerven – hørenervens celler transporterer nemlig nu lydene fra omgivelserne op til hørecentret. Så hører man dermed i stedet lyden fra omgivelserne. Når man får et høretab, så er der nogle, som vil høre tinnitus meget tydeligt på de frekvenser, hvor høretabet befinder sig. Der kan være tale om en højfrekvent hylen, brusen, summen og så videre. Det skyldes, at hørecentret (som jo befinder sig i hjernebarken) på disse frekvenser ikke længere modtager den samme “mængde lyd” som før. Hvis hørelsen “løftes”, vil man opleve, at tinnitus dæmpes, fordi hørecentret nu igen modtager lyd på de berørte frekvensen. Derfor er der faktisk en hel del mennesker, som kan få hjælp til at nedsætte oplevelsen af tinnitus ved brug af et høreapparat. Derudover vil personen opleve, at hørelsen bedres, og at man ikke går glip af helt så meget af det, som der bliver sagt.

Det skal understreges at ovenstående er en forklaringsmodel, som kun i meget overordnet form beskriver det, som finder sted på mikroniveau. 

Hvad kan du få af hjælp omkring din tinnitus i House of Hearing?

  • Ring til vores telefonrådgivning . Hvis du grundet dit høretab har svært ved at føre en telefonsamtale, så send en mail til tilmeld@houseofhearing.dk
  • Kom til rådgivningsaften
  • Lyt til podcasten Tinnituskompasset, som du finder på www.tinnituskompasset.dk
  • Download appen Earbalance for at få øvelser til at håndtere din tinnitus.

Hvad kan du i øvrigt gøre?

Bliv undersøgt hos en ørelæge og find ud af, om du har et høretab. Det kan være, at ørelægen siger, at din hørelse er normal for din alder. Det udsagn betyder ikke altid, at du ikke har et høretab, men at høretabet svarer til din alder. Spørg derfor ørelægen, om du har så stort et høretab, at du kunne få gavn af et høreapparat. Hvis ja, så bed om en henvisning til en offentlig høreklinik eller en såkaldt “puljeørelæge”. Der er også mulighed for at få et høreapparat gennem de private forretninger, men her skal du betale en vis del af høreapparatet selv. 

Lad være med at undgå dagligdagens lyde. Du kan sagtens fortsætte med at være i alle de lydmiljøer, som du plejer at være i uden at du behøver at frygte, at din  hørelse vil tage yderligere skade. Hvis du dyrker musik, kan du også fortsætte med det. Men – du skal selvfølgelig bruge din fornuft og anvende høreværn, når du er i så støjende omgivelser, at du ikke kan høre, hvad andre siger, uden at de skal råbe. Er du musiker eller arbejder i støj, så står du dig ved at blive klar over lydniveauet, så du kan beskytte dine ører, hvis lydniveauet kan skade din hørelse. 

Hvis du over længere tid har undgået dagligdagens almindelige lyde, vil du, når du begynder at opsøge lyd igen, kunne opleve en forværring af tinnitus. Det er normalt og det går over. 

Hvis du har trukket dig tilbage fra lyd eller har været meget flittig med at bruge høreværn, vil du måske have udviklet en form for lydoverfølsomhed. Her vil du føle, at lyde, som før ikke generede, nu virkelig generer. Lydoverfølsomheden  kan du godt komme af med, hvis du begynder at træne dig til at være i lyd igen. Smid høreværnene og begynd eventuelt med at afspille noget musik derhjemme eller når du kører i bil. Opsøg i stigende grad hverdagens lyde og bemærk, at det kommer til at gå bedre og bedre. I begyndelsen vil lyde fortsat synes mege høje og ubehagelige, måske vil du opleve, at tinnitus forværres, men efterhånden vil du opleve, at lydoverfølsomheden mindskes, og at tinnitus glider i baggrunden. Bemærk: Hvis du har lydoverfølsomhed på grund af Menieres sygdom eller et stort høretab, kan det være sværere at vænne sig til lyde, som generer. Her er det vigtigt, at du sørger for at få en høreapparat, som er indstillet så godt, at du kan høre mest muligt og samtidigt undgå at lydgener volder dig for store problemer.

Husk, at høj støj fortsat vil udgøre en risiko for, at din hørelse tager skade. Ved høj støj forstås lyd over 85 decibel i 8 timer og over lang tid/ mange arbejdsdage. 

Sørg for at stresse af ind i mellem. Stress øger oplevelsen af både tinitus og lydoverfølsomhed. 

Dyrk motion. 

Få undersøgt dit blodtryk. 

Vær opmærksom på, om du har en depression eller lider af angst. Dette kan starte eller øge oplevelsen af tinnitus. Se på denne hjemmeside under tinnitus og depression. Hvis du får hold på depressionen eller angsten, er det sandsynligt, at dette vil påvirke tinnitus og lydoverfølsomheden i positiv retning. 

Måske bærer du rundt på en masse følelsesmæssig stress, har fået et voldsomt chok eller er i krise. Dette kan også øge oplevelsen af tinnitus og lydoverfølsomhed. Hvis du får taget hånd herom, er det sandsynligt, at din tinnitus og lydoverfølsomhed får det bedre. 

Her kan du overveje om et gruppeterapeutisk forløb i tinnitushåndtering ved psykolog Anne-Mette Mohr, kan være relevant for dig. Se nærmere på dette link: https://psykologcentret-nv.dk/tinnitushaandtering-i-gruppe/

Hvis du har et høretab, så er det vigtigt, at du som et minimum bliver bevidst herom og lærer noget høretaktik. Hvis du er i arbejde, kan høretabet volde dig problemer, fordi du skal anstrenge dig for at høre efter og forstå, hvad det er der siges til dig. Dette trætter og stresser og kan øge oplevelsen af tinnitus. At arbejde i åbent kontorlandskab eller i meget lyd, som forstyrrer taleforståeligheden, er derfor en dårlig idé. Mange mennesker med høretab – og tinnitus – har brug for mere hvile, fordi høretabet udtrætter og påvirker tinnitus i og med, at tinnitus synes højere, fordi omgivelsernes lyde på grund af høretabet ikke kan maskere tinnitus så godt. 

Lad være med at gå for meget på internettet for at finde viden om tinnitus eller læse om andres oplevelser. Der findes mange skrækhistorier og fejlinformationer, som kun vil gøre dig mere bange. Opsøg professionel rådgivning, som har forstand på tinnitus, fx høreklinik, kommunikationscenter eller House of Hearing. 

Sørg for at have god lyd omkring dig, ikke mindst ved nattetide, hvis du har svært ved at falde i søvn. Du kan få lydpuder gennem det offentlige, fx dit lokale kommunikationscenter, men du kan også vælge bare at bruge din smartphone, hvor du lægger højtalerne under din hovedpude. Valg af musik er ligegyldig, men mange finder, at new age musik er behagelig, fordi man ikke hefter sig ved musikken som sådan. Den fungerer nærmest som et behageligt lydtapet. Bemærk, at søvnproblemer kan være et tegn på depression. 

Hvis du har hørt om TRT og håber, at dette er den metode, som vil gøre dig rask, altså fri for tinnitus, så er det en sandhed med modifikationer. TRT er en særlig model, som består af undersøgelse af hørelsen, en forsøgsvis forklaring på, hvorfor du har fået tinnitus og så undervisning i, hvordan du kan undgå at høre tinnitus. Man benytter sig her af den viden, at enhver person altid vil registrere nye lyde og hefte sig ved dem. Fx vil vi altid bemærke lyden af en ambulances udrykningssignaler, men vi vil næppe bemærke hver eneste bil, der kører forbi vores vinduer. Tinnitus er en ny lyd for personen (måske er der tale om forøget tinnitus-lydstyrke, men situationen er også her ny). Hvis man har hørt, at tinnitus er farligt og ikke til at leve med, vil man blive ved med at høre efter den, fordi lyden så kommer til at betyde fare. Noget, der er farefuldt, kan vi ikke overhøre uden videre. Selvom man på et tidspunkt vitterlig forstår, at tinnitus ikke er farligt, kan den alligevel være generende. Her anvendes såkaldte maskere, som er nogle små apparater, som man kan sætte ind i øret. De udsender en susende lyd, som kan være med til at dæmpe oplevelsen af tinnitus. Efterhånden vænner man sig så til tinnitus. Undtagelsen her er, hvis man er deprimeret, stresset, angstfuld eller bærer rundt på emotionelle belastninger. Der kan også være andre forhold, som begrænser virkningen af TRT-metoden. 

Du kan selv sammensætte dit eget TRT-forløb: Få din hørelse undersøgt, få ørelægen til at forklare dig, om du har en hørenedsættelse – har du det, så er det givet der, hvor tinnitus ligger. Anvend metoderne nævnt oven for. Kontakt eventuelt høreinstituttet for at se, om de kan hjælpe dig med maskere, lydpuder, viden, henvisning til høreklinik, høreapparat. Og ring til 42 42 55 54 og få en anvisning på, hvordan du kan tilrettelægge din egen udgave af TRT.

Skip to content
This Website is committed to ensuring digital accessibility for people with disabilitiesWe are continually improving the user experience for everyone, and applying the relevant accessibility standards.
Conformance status