Støj, støjskader og støjbeskyttelse

En af de mange glædelige ting omkring erhvervsudviklingen i Danmark er, at den tunge industri i høj grad er afløst af vidensamfundets erhvervsstruktur med ”bløde industrier” som IT (informations teknologi), let elektronik-industri, design osv. Dette har betydet, at de kraftige støjniveauer, som ofte fandtes på arbejdspladser som skibsindustri, betonindustri, maskinindustri, bryggerier osv. praktisk taget er afviklet eller væsentlig reduceret. I den resterende del af den tungere industri er der samtidig sket en markant udvikling i form af støjsvage maskinkonstruktioner, støjdæmpende tiltag og automatisering, og det har alt sammen medvirket til at sænke støjniveauet markant. 

Der er dog stadig enkelte arbejdsområder som fx maskinsnedkerier og vejarbejde med tungt håndværktøj, der kan give kraftige støjniveauer, og hvor man ubetinget bør anvende høreværn. Så bortset fra få, relativt specifikke arbejdssituationer har denne udvikling medført, at det nu fortrinsvist er i fritiden, vi risikerer kraftig og måske skadevoldende støj. 

På arbejdspladsen sætter Arbejdstilsynet (og EU) grænser for hvor meget støj, der må være, og lidt forenklet sagt må støjniveauet ikke overskride 85 dB(A) i gennemsnit over en arbejdsdag. Niveauet kan altså godt i kortere perioder været højere. Hvis den tid, man opholder sig i støjen, er kortere end en arbejdsdag, (her 8 timer) kan man ved samme dosis tåle et højere dB-tal. 85 dB(A) i 8 timer pr. dag svarer således til 88 dB(A) i 4 timer pr. dag,  91 dB(A) i 2 timer pr. dag osv. Regner man lidt på dette, viser det sig, at man kan tåle et støjniveau på 100 dB(A) konstant over en 1 ¼ time pr. uge for at dosen svarer til, hvad der kan tolereres på arbejdspladsen.

Pointen er her, at man, hvis man jævnligt går til rock-koncerter eller på diskotek, forholdsvis let kan overskride denne dosis, der altså ville være uacceptabel på arbejdspladsen. Og som ville kunne give høreskader. Hertil kommer, at der findes en anden, mindre kendt støjgrænse, som gælder for impulslyd som fx skudstøj og fyrværkeristøj. Lydniveauet  fra impulslyden må ikke overskride 137 dB(C) overhovedet, og den måles med en særlig hurtig støjmåler. Det lyder voldsomt, men faktisk optræder der jævnligt impulslyde med sådanne lydniveauer:

Skudstøj i jagtsituationer, lydniveauet midt inde i et symfoniorkester foran messingblæserne eller lyden af et trommeslag målt ved trommeslagerens øre. Og måske lidt overraskende: lyden af de ”klikfrøer”, som ungerne render og stikker op i hovedet på hinanden! 

De nævnte eksempler er støjsituationer, hvor man risikerer egentlige høreskader. Hertil kommer en række situationer, hvor man er udsat for generende støj, som måske ikke medfører varig hørenedsættelse, men hvor støjgenen kan være ledsaget af stress, støjoverfølsomhed, tinnitus, træthed, hovedpine og en generelt nedsat livskvalitet. En række arbejdssituationer og arbejdssteder er karakteriseret herved. Det gælder arbejdspladser som storrumskontorer (også kaldet kontorlandskaber). Og det gælder børneinstitutioner, hvor for mange børn pr. kvadratmeter, for få pædagoger, dårlig rumakustik mm. medvirker til en belastet hverdag, hvor støj spiller en væsentlig rolle.

Hvornår skal man beskytte sig mod støj? Svaret er enkelt: det skal man, når man føler sig generet af støjen. Sagen er, at vi sagtens selv er klar over, om støjen er for kraftig. Den eneste undtagelse herfra er impulslyd, hvor vores hørelse ikke opfatter den så kraftig, som den faktisk er, på grund af den meget korte varighed. Så her skal man beskytte sig, fordi der er tale om impulslyd som fx skud eller fyrværkeri.

Disse regler gælder, hvad enten man er normalt hørende eller måske lider af støjoverfølsomhed. Lider man af tinnitus vil man ofte opdage, at tinnitus’en træder tydeligere frem, hvis man bruger høreværn. Simpelthen fordi man herved sænker det udefra kommende støjniveau, som ellers kan medvirke til at maskere tinnitus’en, der jo skabes inde i hovedet. Her må man prøve sig frem med lettere former for høreværn. 

Forskellige slags høreværn

Der findes i princippet fire forskellige slags høreværn og en række variationer af dem. Den kraftigste og mest effektive er den såkaldte ørekop som består af to relativt store kopper, som sidder på en bøjle over hovedet. De bruges af folk, der arbejder i egentlige støjende omgivelser og giver den højeste dæmpning, der findes, måske 30-50 dB.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen