House of Hearings tinnitusskole

Så længe House of Hearing holder rådgivningsaftener online, er der mulighed for blot at deltage i tinnitusskolen, hvis man selv har tinnitus, eller hvis man er pårørende til en med tinnitus. Undervejs i tinnitusskolen vil du få viden om, hvad der kan ligge bagved, at du hører tinnitus. Du vil få indsigt i de psykologiske og fysiologiske følgevirkninger, og hvad du selv kan gøre for at få styr på tinnitus. Du vil også få viden om, hvor du kan få professionel hjælp til at komme godt videre.

Tinnitusskolen finder sted i tidsrummet 16.00-16.50 på de tirsdage, hvor House of Hearing holder online rådgivningsaftener, nemlig på tirsdagene 27. april, 25. maj og 22. juni. Det er House of Hearings leder, psykolog Anne-Mette Mohr, som står for at afholde tinnitusskolen.

Hvis du ønsker at deltage i tinnitusskolen, skal du sende en mail til tilmeld@houseofhearing.dk og fortælle, at du gerne vil deltage. I mailens emnefelt skal du skrive: Ønsker at deltage i tinnitusskolen.

Du skal opgive dit telefonnummer, og du skal også opgive din profession (hvis du er pensionist eller er under uddannelse, kan du skrive det).

Når du har tilmeldt dig, skal du huske at tjekke din mail (også dit spamfilter), da du vil modtage et link til tinnitusskolen senest mandagen før, at der afholdes rådgivningsaften om tirsdagen. Du skal ikke downloade noget for at kunne deltage, men du skal være opmærksom på, at det fungerer bedst, hvis der ikke er andre i din husstand, som er på nettet samtidigt med at tinnitusskolen afholdes.

Du vil modtage nærmere besked om det rent praktiske i forbindelse med, at du modtager mailen med linket.

Hjerteligt velkommen

Skip to content
This Website is committed to ensuring digital accessibility for people with disabilitiesWe are continually improving the user experience for everyone, and applying the relevant accessibility standards.
Conformance status