HOUSE OF HEARING

TINNITUS     MÉNIÈRE     HØRETAB     LYDOVERFØLSOMHED     COCHLEAR IMPLANT  

Drejer det sig om støj i omgivelserne eller i fritiden, er ørekopperne normalt for effektive (og man ser lidt mærkelig ud med dem uden for arbejdspladsen!). Herved kommer vi til de mest brugte typer:

  • de gule ”skumpropper”, som er ganske billige og effektive i mange tilfælde. De har en temmelig uens dæmpning henover toneområdet
  • ”juletræet” , som koster nogle hundrede kroner og har en ret ensartet dæmpning henover toneområdet
  •  "musikerhøreværnet” , som tilpasses individuelt til den enkeltes egen øregang, og som giver den mest jævne dæmpning henover toneområdet.

Man kan vælge mellem tre forskellige dæmpninger, 9 dB, 15 dB og 25 dB, og man kan let skifte mellem dæmpningerne ved at skifte det lille filter. 9 dB eller 15 dB filtrene vil normalt være tilstrækkelig beskyttelse. Musikerhøreværnet er

også det dyreste og koster omkring 1.500 kr. for et sæt.

På billedet har vi de tre typer, de gule ”skumpropper”, ”juletræet” og længst til højre ”musikerhøreværnet” sammen med et ekstra sæt filtre. Dæmpningen henover toneområdet er vigtig for komforten og for den oplevede lydkvalitet.

Da det altid er sværere at dæmpe bas end diskant, så vil de simple høreværn dæmpe diskanten kraftigere end bassen. Oplevelsen af lyden i omgivelserne bliver derfor unaturlig og forvrænget. Det kan f.eks. musikere ikke leve med (og andre som lægger vægt på lydkvaliteten), så musikerhøreværnet er udformet akustisk sådan, at det dæmper hele toneområdet (næsten) lige meget. Hermed opleves brugen af det, som om der blot skrues ned for lyden. ”Juletræet”

er et udmærket kompromis mellem pris og kvalitet. Man skal blot være opmærksom på, at det fordrer, at man har en

lige øregang. Hvis ens øregang krummer, kan ”juletræet” ikke anbringes korrekt og virker derfor heller ikke, som det skal. Så de gule skumpropper bruges, når man lige skal have dæmpet støjen uden hensyn til andet (f.eks., når man

slår græs med motorklipperen). De to andre bruges i mere krævende lyttesituationer. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at almindelig sygevat eller filtre fra filtercigaretter puttet i ørene ikke har nogen støjdæmpende virkning!

 

Jan Voetmann

Støj, støjskader og støjbeskyttelse

 

En af de mange glædelige ting omkring erhvervsudviklingen i Danmark er, at den tunge industri i høj grad er afløst

af vidensamfundets erhvervsstruktur med ”bløde industrier” som IT (informations teknologi), let elektronik-industri, design osv. Dette har betydet, at de kraftige støjniveauer, som ofte fandtes på arbejdspladser som skibsindustri, betonindustri, maskinindustri, bryggerier osv. praktisk taget er afviklet eller væsentlig reduceret. I den resterende

del af den tungere industri er der samtidig sket en markant udvikling i form af støjsvage maskinkonstruktioner, støjdæmpende tiltag og automatisering, og det har alt sammen medvirket til at sænke støjniveauet markant.

 

Der er dog stadig enkelte arbejdsområder som fx maskinsnedkerier og vejarbejde med tungt håndværktøj, der kan

give kraftige støjniveauer, og hvor man ubetinget bør anvende høreværn. Så bortset fra få, relativt specifikke arbejdssituationer har denne udvikling medført, at det nu fortrinsvist er i fritiden, vi risikerer kraftig og måske skadevoldende støj.

 

På arbejdspladsen sætter Arbejdstilsynet (og EU) grænser for hvor meget støj, der må være, og lidt forenklet sagt

må støjniveauet ikke overskride 85 dB(A) i gennemsnit over en arbejdsdag. Niveauet kan altså godt i kortere

perioder været højere. Hvis den tid, man opholder sig i støjen, er kortere end en arbejdsdag, (her 8 timer) kan man

ved samme dosis tåle et højere dB-tal. 85 dB(A) i 8 timer pr. dag svarer således til 88 dB(A) i 4 timer pr. dag,

91 dB(A) i 2 timer pr. dag osv. Regner man lidt på dette, viser det sig, at man kan tåle et støjniveau på 100 dB(A) konstant over en 1 ¼ time pr. uge for at dosen svarer til, hvad der kan tolereres på arbejdspladsen.

 

Pointen er her, at man, hvis man jævnligt går til rock-koncerter eller på diskotek, forholdsvis let kan overskride denne dosis, der altså ville være uacceptabel på arbejdspladsen. Og som ville kunne give høreskader. Hertil kommer, at der findes en anden, mindre kendt støjgrænse, som gælder for impulslyd som fx skudstøj og fyrværkeristøj. Lydniveauet

fra impulslyden må ikke overskride 137 dB(C) overhovedet, og den måles med en særlig hurtig støjmåler. Det lyder voldsomt, men faktisk optræder der jævnligt impulslyde med sådanne lydniveauer:

 

Skudstøj i jagtsituationer, lydniveauet midt inde i et symfoniorkester foran messingblæserne eller lyden af et trommeslag målt ved trommeslagerens øre. Og måske lidt overraskende: lyden af de ”klikfrøer”, som ungerne render

og stikker op i hovedet på hinanden!

 

De nævnte eksempler er støjsituationer, hvor man risikerer egentlige høreskader. Hertil kommer en række situationer, hvor man er udsat for generende støj, som måske ikke medfører varig hørenedsættelse, men hvor støjgenen kan være ledsaget af stress, støjoverfølsomhed, tinnitus, træthed, hovedpine og en generelt nedsat livskvalitet. En række arbejdssituationer og arbejdssteder er karakteriseret herved. Det gælder arbejdspladser som storrumskontorer (også kaldet kontorlandskaber). Og det gælder børneinstitutioner, hvor for mange børn pr. kvadratmeter, for få pædagoger, dårlig rumakustik mm. medvirker til en belastet hverdag, hvor støj spiller en væsentlig rolle.

 

Hvornår skal man beskytte sig mod støj? Svaret er enkelt: det skal man, når man føler sig generet af støjen. Sagen

er, at vi sagtens selv er klar over, om støjen er for kraftig. Den eneste undtagelse herfra er impulslyd, hvor vores hørelse ikke opfatter den så kraftig, som den faktisk er, på grund af den meget korte varighed. Så her skal man beskytte sig, fordi der er tale om impulslyd som fx skud eller fyrværkeri.

 

Disse regler gælder, hvad enten man er normalt hørende eller måske lider af støjoverfølsomhed. Lider man af tinnitus

vil man ofte opdage, at tinnitus’en træder tydeligere frem, hvis man bruger høreværn. Simpelthen fordi man herved sænker det udefra kommende støjniveau, som ellers kan medvirke til at maskere tinnitus’en, der jo skabes inde i hovedet. Her må man prøve sig frem med lettere former for høreværn.

 

Forskellige slags høreværn

 

Der findes i princippet fire forskellige slags høreværn og en række variationer af dem. Den kraftigste og mest effektive er den såkaldte ørekop som består af to relativt store kopper, som sidder på en bøjle over hovedet. De bruges af folk, der arbejder i egentlige støjende omgivelser og giver den højeste dæmpning, der findes, måske 30-50 dB. Et sæt ørekopper ses herunder:

 

House of Hearing • Sankt Knuds Vej 36 • 1903 Frederiksberg C •  Telefon: 60 22 27 32

info@houseofhearing.dk